Matti Amadou’s Hunting Trip

FinnishFinnish

TAULA-MATTI. Olihan tuo pulskeakin pussiin pistettävä jalli; lihava köntti. Niin; ja sitten me ryypättiin. —Sitten pu'imme nutut päällemme taas, kruutikuivana, ja pantiinpas koreasti ma'ata tuohon heiluvan tulen hauteesen. Mutta vähänpä siinä unta uneksuttiin, koska noidannuolia kuin tulisia kärmeitä lenteli lakkaamatta ristiin, rastiin ilmassa huimaavan päämme yli. Useinpa kyllä putkahteli Heiskanen ylös, huutain korkealla äänellä: »sammu, noidannuoli, sammu, noidannuoli!» ja kohahtaen raukeni heistä moni mikä metsään, mikä harmaasen suohon, mutta useampi vielä mennä pyhkäsi pitkin sileätä tietänsä, huolimatta hänen huudostansa. Kerranpa kuului, viiltäen pohjosesta etelään, riivatun äkeä ja vinha puhina, jota seurasi vielä pientä vilinätä kauan. Mikähän pokko siitä vilkkaisi? kysyin minä Heiskaselta, joka hetken päästä minulle morahtaen vastasi: »mänihän siitä itse ukko Hiisi».--Kului taasen tunti, kului kaksi, ja tulta iski liepeä, sumuinen ilma. Mutta idästä suon partaalta kuului äkisti ääni kuin sammaleisten kuusten kohaus, ja vastasi nyt suon läntiseltä rannalta pian taasen toinen ääni, mutta hieno niinkuin kahaus pienestä koivistosta. Mikä kohaus se siellä, ja mikä kahaus tämä täällä? kysyin minä taasen, ja vastasi viimein Heiskanen morahtaen: »hoastaahan kuusiston toatto tyttönsä kanssa».--Mutta meni vihdoin yö ja koitti kerran aamu ja siitä lähdettiin tallustamaan taas. Kas kun nyt juuri metsän rannalla näimme hallavan, sen peevelinmoisen suden, mutta hän pakeni kuin hernehaasia tuulispäässä. Näkyi viimein enään vasempi takajalkansa, minä ojensin pyssyni ja ammuin tassun poikki, poikki niinkuin rouskun, mutta pelastipa hän nahkansa kuitenkin. Poikki ammuin äijä-paran töppösen.

DanishDanish

TRØSKE-MATTI: Der var en flot krabat at stoppe i posen; en ordentlig fed klump. Ja; og så tog vi os en dram. - Vi trak derefter vore frakker på igen, tørre som krudt var de, og lagde os skikkeligt til at sove ved den varme, flakkende ild. Men det var nu ikke megen søvn, vi fik, eftersom troldpile ustandselig fløj på kryds og tværs gennem luften over vore forvirrede hoveder som ild-slanger. Heiskanen sprang ofte op og råbte med høj stemme: “Sluk, troldpil, sluk, troldpil”, og mange af dem faldt også hvæsende ned, nogle i skoven og nogle i den grå mose, men de fleste fortsatte uforstyrret deres lige bane uden at bryde sig om hans hyl. En gang hørte man en forbandet rasende og hurtig, sydende lyd, der kom strygende fra nord til syd, og som i lang tid blev efterfulgt at en lille summen. Hvad mon det var for en fyr, som smuttede forbi dér? spurgte jeg Heiskanen, som svarede knurrende efter en tids forløb: “Det var gamle Hiisi, selveste fanden, som røg forbi”. - Så gik der en time; der gik to; og det lynede i det milde, tågede vejr. Men så lød der pludselig, fra den østlige udkant af mosen, en lyd som en susen i mosgroede graner; og fra mosens vestlige kant svarede en anden lyd, men dæmpet som en raslen i en lille birkelund. “Hvad var det, der suste derovre og raslede herovre?”, spurgte jeg igen, og Heiskanen svarede omsider brummende: “Det er granskovens ånd, der taler med sin datter.” - Men omsider gik da natten, og morgenen gryede; og vi drog videre. Og se, lige i skovbrynet fik vi øje på en gråbleg ulv, en satans stor ulv, men den flygtede som en stak ærter for en hvirvelvind. Til sidst så man kun dens venstre bagben; jeg lagde bøssen an og skød poten over på den, skød den over som en stump brusk, men den reddede alligevel skindet. Jeg skød poten over på det arme kræ. (177-78)

LAURI: En kande øl og to pægle brændevin blandet er et passende mål og kvantum for en træt mands strube og pande. Nu vippede kanden så småt, og skægget blev vådt, og drengene sang, så det klang, og mutters piger græd af grin hver gang. Men jeg går bort fra den muntre leg, går bort langs gade og vej. Jeg synger klingende, så ruderne gynger klirrende, og så alle spidsborgere i Tammerfors kommer på benene. Men jeg, der altid er en lystig fyr, jeg løb, hu-hej, langs en strand og sparkede dem i synet både grus og sand. Derfra til Bjørneborg jeg kom, hvor man satte mig i en kurv så tom og trak mig på torvet om; kom til Nystad by, hvor jeg blev skældt ud påny; kom så til Åbo stad, hvor på min strube man satte knivens blad. Kom så omsider til den fine Aningais-gade, hvor jeg mødte fem tøse så flotte og glade. Den første sparkede med på min tå, den anden sagde: “Lad dog knægten gå, for han er hverken tigger eller skoflikker”. Men den tredje spurgte: “Hvorfor skal knægten lide?” og den fjerde sagde: “Man burde hjælpe ham i tide”. Nå, lad os så vandre af sted, hånd i hånd, sagde jeg, men den femte puffede arrigt til mig med næven og råbte: “Gå ad Helsingfors til!” Jeg begav mig af sted til Helsingfors by, hvor man satte mig til at æde statens vælling på tallerkner af bly, og så forhørte man mig på kryds og tværs og gav mis tærsk, og det var værst: “Gå nu, gå din vej, din slubbert!” Jeg vandrede bort igen, jeg lurifaks, altid munter, jeg, hvis hjerte er som en tobakspung af sælskind; jeg gik, sang og traskede hen ad den bakkede vej; kom til Tavastland og gik op på Kuninkalas prædikestol og så var det amen åh, ja! (215-16)

    Version

  • 1957

Questions:

  1. In Finnish Matti and Heiskanen speak in two different dialects; is that reflected in the translation? Do they speak different dialects in this translation? If so, how natural do they sound? If not, how well do you think that works here? (Version 1957)

    Hide comments
  2. How rhythmic is the sound or tone of Matti’s story? Does it in any way feel like poetry in motion? Does Matti strike you as a gifted storyteller? What are the most and least “gifted” storytelling moments in the passage? (Version 1957)

    Hide comments
  3. Does this passage sound like any existing novel you know in the target language, or like a certain author, or like a period novelistic style that you recognize? If so, what or whom? Does that feeling of familiarity make you like the passage more, or less, or have no effect on your response? (Version 1957)

    Hide comments
  4. If you had time, would you want to read this entire translation? Why or why not? (Does it make you say “wow!”? Are you astonished at its brilliance?) (Version 1957)

    Hide comments
  5. Does this translated passage make you think that Aleksis Kivi might be a great writer of World Literature, or not? Why or why not? (Version 1957)

    Hide comments

Name *


Scholar
Translator
Independent Reader

Email *